Hvad er skizoid personlighedsforstyrrelse? En oversigt

af

Book en gratis samtale

Her er et overblik:

Indledning: Forståelse af skizoid personlighedsforstyrrelse

Skizoid personlighedsforstyrrelse (SPF) er en relativt sjælden tilstand, der er kendetegnet ved en dyb og vedvarende afstandtagen til sociale relationer og et begrænset udtryk for følelser i interpersonelle sammenhænge. Personer med skizoid personlighedsforstyrrelse har ofte en præference for ensomhed og er generelt uinteresserede i at etablere tætte relationer, herunder familiebånd.

Disse individuelle præferencer skyldes ikke nødvendigvis tidligere negative erfaringer med sociale interaktioner, men synes snarere at være en grundlæggende del af personens karakter og livssyn. Man mener, at både genetiske og miljømæssige faktorer spiller en rolle i udviklingen af SPF. Et individ med denne forstyrrelse er ikke nødvendigvis utilpasset eller utilfreds med deres livsstil, skønt det ofte kan opfattes sådan udefra.

I det kliniske billede fremstår personer med SPF ofte som selvtilstrækkelige og uaffekterede af ros eller kritik fra andre. De kan have svært ved at udtrykke glæde, vrede eller sorg og foretrækker at føre et indadvendt og isoleret liv, hvor de engagerer sig i få, hvis nogen, aktiviteter, der kræver social interaktion.

Diagnostiseringen af skizoid personlighedsforstyrrelse sker typisk gennem en vurdering af vedkommendes langvarige mønstre af adfærd og følelsesmæssige oplevelser. Udredningen vil som regel involvere en kombination af selvrapporterede oplevelser, observeret adfærd og eventuelt interviews med nære bekendte.

For at forstå skizoid personlighedsforstyrrelse er det nødvendigt at undersøge de komplekse interaktioner mellem en persons indre verden og deres ydre adfærd. Denne forståelse er afgørende for at kunne skabe en vej til støtte og behandling, der kan hjælpe den enkelte til et mere tilfredsstillende liv, hvis det ønskes.

Historisk perspektiv og udviklingen af skizoid personlighedsforstyrrelse

Skizoid personlighedsforstyrrelse (SPF) har en lang historie, hvis rødder kan spores tilbage til tidlig psykiatrisk litteratur. Grundlaget for forståelsen af SPF blev lagt i begyndelsen af 20. århundrede, hvor den schweiziske psykiater Eugen Bleuler introducerede begrebet “schizoid” i 1911. Bleuler beskrev det schizoide som individets tilbøjelighed til at afvige fra den normale socialisering og vise en tendens til indadvendthed og isolering.

I løbet af det 20. århundrede blev SPF yderligere udforsket af psykiatere og psykologer, der bidrog med deres observationer til karakteriseringen af forstyrrelsen:

  • Kurt Schneider skelnede i 1923 mellem schizofrene og schizoide personlighedstræk, hvor han identificerede schizoide som en mildere form for schizofreni.
  • Carl Gustav Jung beskriver i sine teorier om personlighedstyper en introvert type, som i mange aspekter ligner den skizoide personlighed.
  • Psykoanalytikere som Harry Guntrip og Donald Winnicott undersøgte de dybere psykologiske processer og det emotionelle liv hos individer med skizoid personlighedsstruktur i midten af det 20. århundrede.

Diagnosticeringsmanualerne har udviklet sig siden da. I DSM (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) blev skizoid personlighedsforstyrrelse officielt anerkendt i 1980 med udgivelsen af DSM-III. Diagnostiske kriterier for SPF baserer sig nu på varige mønstre af adfærd og tanker, som tydeligt afviger fra individets kulturelle baggrund.

Ud fra den psykodynamiske tilgang antages det, at SPF kan stamme fra en tidlig barndomserfaring med utilstrækkelig næring fra omsorgsgivere, hvilket fører til en trækning fra følelsesmæssig intim kontakt og en præference for enlig aktivitet. Den kognitive adfærdsmodel foreslår, at de skizoide træk kan være en beskyttende adfærdsmekanisme mod overvældende oplevelser af social interaktion.

I nutidig forståelse ses SPF som et spektrum, hvor grænsen mellem det patologiske og det karaktertræk, der blot udgør en del af individets personlighedsmønster, er flydende. Dette anerkendes i den gradvise tilgang fundet i DSM-5, som fremhæver differentiering mellem personlighedsforstyrrelser og personlighedstræk.

Diagnosticering af skizoid personlighedsforstyrrelse: Kriterier og metoder

Diagnosticering af skizoid personlighedsforstyrrelse (SPF) er ofte en kompleks proces og involverer en omfattende vurdering af den enkelte. Diagnosen stilles typisk af en psykolog eller psykiater gennem kliniske interviews og, når det er relevant, psykometriske tests. Her er nogle centrale kriterier og metoder, der anvendes i diagnosticeringen af SPF:

  • Kliniske interviewmetoder: Disse er dybdegående samtaler, hvor fagpersonen vurderer individets historie, adfærdsmønstre og personlige oplevelser.
  • DSM-5 kriterier: Den Diagnostiske og Statistiske Manual for Mentale Forstyrrelser, 5. udgave (DSM-5), udstikker specifikke kriterier for SPF. Disse omfatter varig adfærd præget af social isolation, manglende interesse i sociale relationer, begrænset følelsesmæssigt udtryk og en generel ligegyldighed over for andres mening.

Diagnosticering af SPF kan også involvere:

  1. Observation af adfærd: Lægen kan observere individets interaktioner med andre for at identificere adfærdsmønstre der stemmer overens med SPF.
  2. Selvrapporterings-spørgeskemaer: Disse kan give indblik i individets indre liv og støtte vurderingen af skizoid træk.
  3. Informationsindhentning fra pårørende: Familie og venner kan bidrage med vigtige observationer om individets adfærd og interpersonelle stil.

Det er vigtigt at understrege, at diagnosen bør stilles med forsigtighed. Ikke alle, der nyder at være alene eller som ofte vælger at undgå sociale interaktioner, lider nødvendigvis af en personlighedsforstyrrelse. Der skal være et vedvarende mønster af adfærd, der betydeligt afviger fra personens kulturelle normer og som påvirker arbejde, sociale relationer eller andre vigtige funktionsområder.

De centrale træk ved skizoid personlighedsforstyrrelse

Skizoid personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved et langvarigt mønster af det at distancere sig socialt og en begrænset evne til at udtrykke følelser i interpersonelle sammenhænge. Personer med skizoid personlighedsforstyrrelse viser typisk følgende adfærdsmæssige og emotionelle træk:

  • Mangel på interesse i sociale eller personlige relationer: De foretrækker at være alene og har kun lidt, hvis nogen, interesse i at opbygge tætte relationer, selv med familiemedlemmer.
  • Foretrækker enkeltperson aktiviteter: De vælger aktiviteter og hobbyer, som de kan udføre alene, og har begrænset lyst til at deltage i sociale aktiviteter.
  • Emotionel koldhed og afstandtagen: De kan synes følelsesmæssigt kolde eller afsides, sjældent udviser stærke følelser udadtil, og har svært ved at give udtryk for ømhed eller aggression.
  • Ligegyldighed over for ros eller kritik: De er ofte uimodtagelige over for feedback fra andre, og synes ikke at blive påvirket af hvad andre måtte tænke eller sige om dem.
  • Fantasi og indadvendthed: De kan have en rig indre verden med en aktiv fantasi og kan ofte foretrække at fortabe sig i dagdrømme fremfor virkelige interaktioner.
  • Mangel på nære venner eller fortrolige: Bortset fra nære familiemedlemmer, har de ofte ingen nære venner eller fortrolige.

Vigtigt er det at bemærke, at personer med skizoid personlighedsforstyrrelse sjældent søger behandling, da de generelt ikke opfatter deres livsstil som problematisk. Diagnosis stilling kræver en grundig klinisk vurdering af en sundhedsprofessionel.

Forskellen mellem skizoid personlighedsforstyrrelse og skizofreni

Skizoid personlighedsforstyrrelse og skizofreni er to forskellige psykiske lidelser, der ofte kan forveksles på grund af deres lignende navne og nogle fælles træk, men de har væsentlige forskelle.

  • Skizoid personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved en vedvarende mangel på interesse for sociale relationer, en tendens til en ensom livsstil samt en begrænset følelsesmæssig udtrykkelse. Individer med skizoid personlighedsforstyrrelse oplever som regel ikke vrangforestillinger eller hallucinationer.

  • Skizofreni, derimod, er en alvorlig psykisk lidelse, hvor personer kan opleve psykoser, hvilket inkluderer symptomer som vrangforestillinger, hallucinationer og desorganiseret tale eller adfærd. Skizofreni kan medføre betydelige forstyrrelser i en persons arbejde, sociale aktiviteter og personlige relationer.

Begge tilstande deler et træk ved at favorisere isolation og undgåelse af sociale interaktioner. Dog er årsagen til isolationen hos personer med skizofreni ofte relateret til psykotiske symptomer, mens folk med skizoid personlighedsforstyrrelse isolerer sig på grund af deres præference for ensomhed og en indre verden.

Skizoid personlighedsforstyrrelse diagnosticeres typisk i voksen alder, mens skizofreni ofte begynder i sen teenageår eller tidlig voksenalder. Behandling for skizoid personlighedsforstyrrelse centrerer sig hovedsageligt omkring psykoterapi, og måske social færdighedstræning, hvorimod behandling for skizofreni ofte involverer en kombination af medicinering og psykoterapi for at styre og afhjælpe symptomerne.

Det er vigtigt for sundhedsprofessionelle at skelne mellem de to for at sørge for, at hver person får den mest passende behandling for deres specifikke situation.

Etiologi: Hvad ligger bag udviklingen af skizoid personlighedsforstyrrelse?

Etiologien bag skizoid personlighedsforstyrrelse er multifaktoriel, hvilket betyder, at der er flere forskellige faktorer, der kan bidrage til udviklingen af denne forstyrrelse. Det præcise årsagssammenhæng er stadig genstand for forskning, men der er identificeret nogle potentielle bidragyderende faktorer:

  • Genetiske faktorer: Der er evidens for, at skizoid personlighedsforstyrrelse kan have en genetisk komponent. Det betyder, at personer med nære familiemedlemmer, der har en skizotypal eller skizofren lidelse, kan have en øget risiko for at udvikle skizoid personlighedsforstyrrelse.

  • Biologiske faktorer: Forskning tyder på, at abnormiteter i visse områder af hjernen, der er involverede i følelsesmæssig bearbejdning og social opfattelse, kan spille en rolle i udviklingen af denne tilstand.

  • Psykologiske og sociale faktorer: Tidlig barndomserfaringer såsom mangel på følelsesmæssig varme, ensomhed, og mobning kan øge risikoen for skizoid personlighedsforstyrrelse. Desuden kan en opvækst præget af social isolation eller afvisning forstærke træk, såsom følelsesmæssig distancering og ensomhed.

  • Udbygning af personlighedstræk: Naturlige personlighedstræk som det at være introvert, kan med tiden og under visse betingelser forstærkes til et punkt, hvor de udvikler sig til den skizoid personlighedsforstyrrelse.

  • Stressende livsbegivenheder: Større stress eller traumatiske hændelser i livet kan udløse eller forværre symptomerne, hos personer som er prædisponerede for skizoid personlighedsforstyrrelse.

Det er vigtigt at forstå, at mens nogle individer kan vise tegn på en skizoid personlighedsforstyrrelse, er det en kompleks lidelse, der kræver en professionel vurdering for at blive korrekt diagnosticeret og behandlet. Opmærksomhed på de mulige årsagsfaktorer kan hjælpe med at guide effektive interventionsstrategier.

Relationer og interpersonelle udfordringer ved skizoid personlighedsforstyrrelse

Personer med skizoid personlighedsforstyrrelse står ofte over for betydelige udfordringer i deres interpersonelle relationer. Disse udfordringer skyldes flere kernetræk ved forstyrrelsen:

  • Følelsesmæssig distance: Personer med skizoid personlighedsforstyrrelse har en tendens til at være følelsesmæssigt distancerede og kan virke kolde eller ligeglade over for andre. Denne afstandtagen kan skabe problemer i sociale interaktioner og relationer, hvor der forventes et vis niveau af emotionel udveksling.

  • Forsvarsmekanismer: Individer med denne tilstand kan benytte forsvarsmekanismer som afvisning eller tilbagetrækning for at beskytte sig mod forventet afvisning eller kritik. Dette kan gøre det svært for dem at etablere og opretholde tætte relationer.

  • Foretrukne aktiviteter: En stærk præference for at være alene og foretage sig soloaktiviteter kan føre til, at personer med skizoid personlighedsforstyrrelse undgår sociale sammenkomster og interaktioner, hvilket kan hæmme udviklingen af sociale færdigheder og forståelse for social adfærd.

  • Kommunikationsudfordringer: De kan have vanskeligheder med at udtrykke sig og forstå andres følelser, hvilket kan resultere i misforståelser og frustrationer i kommunikationen.

  • Mangel på tætte relationer: Selv om de kan have arbejdsrelationer eller bekendtskaber, har de ofte få, hvis nogen, nære venner eller romantiske relationer, og de kan mangle ønsket om disse relationer.

Disse aspekter kan føre til følelser af ensomhed, selvom personen med skizoid personlighedsforstyrrelse måske ikke aktivt søger selskab. Det er vigtigt at bemærke, at mens de kan forekomme distancerede, så oplever nogle individer internt et ønske om forbindelse, men føler en uoverstigelig usikkerhed eller utilstrækkelighed ved tanken om at oprette disse bånd.

Hvordan påvirker skizoid personlighedsforstyrrelse hverdagslivet?

Skizoid personlighedsforstyrrelse har en signifikant og ofte begrænsende indvirkning på et individs hverdagsliv. Personer med denne tilstand oplever typisk en række udfordringer, som kan omfatte:

  • Manglende interesse i sociale relationer: Dette kan resultere i sparsomme sociale netværk og kan føre til ensomhed, selvom personen kan udtrykke lidt eller intet behov for social interaktion.

  • Foretrukken isolation: De med skizoid personlighedsforstyrrelse kan foretrække at bruge tid alene frem for i selskab med andre, hvilket kan påvirke deres familieliv, venskaber og karrieremuligheder.

  • Svært ved at udtrykke følelser: At have vanskeligheder med at udtrykke eller opleve følelser, specielt i sociale sammenhænge, kan gøre det vanskeligt for dem at skabe tætte relationer eller forstå andres følelsesmæssige reaktioner.

  • Manglende motivation for at opnå personlige mål: Mennesker med skizoid personlighedsforstyrrelse kan synes at mangle ambitioner eller ønsker, hvilket kan afspejles i deres arbejdsliv og personlige stræben.

  • Oplever ofte misforståelse fra omgivelserne: Når samfundet forventer et bestemt niveau af social interaktion og følelsesmæssigt engagement, kan personer med skizoid personlighedsforstyrrelse synes fremmedgjorte, hvilket kan føre til yderligere tilbagetrækning og misforståelser.

  • Arbejdsrelaterede problemer: Beskæftigelse kan blive en udfordring, da jobs ofte kræver teamwork og social interaktion, hvilket er vanskelige områder for individer med skizoid personlighedsforstyrrelse.

Påvirkningen af skizoid personlighedsforstyrrelse er kompleks og varieret. Mens nogle kan fungere relativt godt i bestemte strukturerede miljøer, vil andre have betydelig nedsat funktion i mange aspekter af deres liv, hvilket kræver forståelse og støtte fra familie, venner og sundhedsprofessionelle.

Behandlingsmuligheder for skizoid personlighedsforstyrrelse

Selvom personer med skizoid personlighedsforstyrrelse ofte er tilbageholdende med at søge behandling, da de normalt føler sig bedst ved at være alene, findes der flere behandlingsmuligheder, der kan forbedre deres livskvalitet.

Individuel psykoterapi er en hjørnesten i behandlingen af skizoid personlighedsforstyrrelse. Terapien kan sigte mod at hjælpe den enkelte med at øge forståelsen for sociale cues og med at udvikle nærmere relationer til andre. Kognitive adfærdsterapier kan være nyttige, da de fokuserer på at ændre dysfunktionelle tanker og adfærdsmønstre.

Gruppeterapi kan være en udfordring for personer med skizoid personlighedsforstyrrelse på grund af deres præference for isolation. Men i en struktureret setting kan den hjælpe med social træning og opbygge interpersonelle færdigheder i et trygt miljø.

Medicinsk behandling er typisk ikke førstelinjevalg for skizoid personlighedsforstyrrelse, men i nogle tilfælde kan medicin anvendes. Især hvis personen også kæmper med yderligere psykiske lidelser såsom depression eller angst, kan medicin som antidepressiva eller angstmedicin være til hjælp.

Familieterapi kan også være gavnlig, da familien kan lære om lidelsen og måder at støtte det skizoide familiemedlem på.

Jobtræning og karrierevejledning kan hjælpe personer med skizoid personlighedsforstyrrelse til at finde erhverv, hvor de kan arbejde selvstændigt og med et minimum af social interaktion, hvilket kan forbedre deres arbejdstilfredshed og generelle tilpasningsevne.

Et vigtigt punkt er, at personen med skizoid personlighedsforstyrrelse skal føle sig motiveret for behandlingen, og patientens autonomi og præferencer bør respekteres gennem hele behandlingsprocessen.

Strategier til selv-hjælp og forbedring af sociale færdigheder

Personer med skizoid personlighedsforstyrrelse kan opleve udfordringer med at knytte sociale bånd og deltage i sociale aktiviteter. Selvom det kan være svært, findes der strategier, der kan understøtte udviklingen af sociale færdigheder og forbedre livskvaliteten.

  • Sæt små mål: Begynd med små, realistiske mål for social interaktion, som for eksempel at hilse på en kollega hver dag eller deltage i en social begivenhed en gang om måneden.

  • Rollespil og simulationer: Øv sociale interaktioner i en tryg omgivelse med en terapeut eller pålidelig person. Rollespil hjælper med at øve samtalefærdigheder og kropssprog.

  • Mindfulness og selvbevidsthed: Øvelser i mindfulness kan hjælpe med at øge nærværet i sociale situationer. Vær opmærksom på dine egne følelser og reaktioner og brug denne viden til at navigere samvær med andre.

  • Forstå sociale normer: Læring om sociale koder og normer kan gøre det lettere at forstå andres adfærd og forventninger i sociale kontekster.

  • Deltag i gruppeterapi: Gruppeterapi med personer, som står over for lignende udfordringer, kan skabe et trygt rum hvor man kan lære og øve sociale færdigheder.

  • Selvstøttegrupper: Mødet med andre, der forstår hvad det vil sige at have udfordringer med social interaktion, kan være støttende og berigende.

  • Fysisk aktivitet og hobbyer: Deltage i holdbaserede sportsgrene eller gruppebaserede hobbyer kan være en naturlig vej til at øve socialisering i en mindre presset ramme.

Det er vigtigt at notere, at ændringer ikke sker natten over. Tålmodighed og vedholdenhed i brugen af disse strategier er centralt for gradvist at øge komforten med sociale situationer. I nogle tilfælde kan det også være nyttigt at søge professionel hjælp fra psykologer eller psykiatere, der har erfaring med skizoid personlighedsforstyrrelse.

Personlige fortællinger: Livet med skizoid personlighedsforstyrrelse

At leve med skizoid personlighedsforstyrrelse kan være en isolerende og ofte misforstået oplevelse. Individer, der kæmper med denne tilstand, beskriver ofte en dybtfølt afstand til andre, et træk, som måske går ubemærket af omverdenen. De føler sig sjældent ensomme på trods af at tilbringe meget tid alene og kan have lidt eller intet ønske om tættere sociale bånd. Dette kan skabe vanskeligheder i at opbygge relationer, både professionelt og personligt.

De personlige fortællinger omfatter en bred vifte af erfaringer:

  • Selvbevidsthed: Enkeltpersoner er ofte meget selvbevidste om deres forskellige tilgang til sociale interaktioner og kan føle sig utilpas i gruppesituationer.
  • Arbejdsliv: Nogle med skizoid personlighedsforstyrrelse trives i karrierer, hvor de kan arbejde selvstændigt, mens andre kan finde den interpersonelle natur af de fleste arbejdsmiljøer udfordrende.
  • Venskaber og familie: Nære relationer kan være få og ligger typisk inden for familien, selv om de kan have svært ved at udtrykke følelser selv over for nærtstående.
  • Kreativitet og interesser: Ikke sjældent dykker individer med denne tilstand dybt ned i private interesser eller kunstneriske udtryk, som de finder berigende og betydningsfulde uden nødvendigvis at søge anerkendelse fra andre.
  • Misforståelser: Mennesker omkring dem kan misforstå deres behov for alenetid som uhøflighed eller ligegyldighed, hvilket kan føre til yderligere social tilbagetrækning.

Den individuelle oplevelse af skizoid personlighedsforstyrrelse varierer betydeligt. Livet med denne tilstand kan kræve en forståelse og accept af egne grænser og behov, mens man navigerer i en verden, der værdsætter ekstrovert adfærd. En vigtig del af at leve med skizoid personlighedsforstyrrelse er også at modtage støtte fra sundhedspersonale for at forstå og håndtere de udfordringer, der kan opstå.

Fremtid og forskning: Ny indsigt i skizoid personlighedsforstyrrelse

Forskningen i skizoid personlighedsforstyrrelse bevæger sig mod en dybere forståelse af de underliggende årsager og potentielle behandlinger. Forskere undersøger nu genetiske, neurobiologiske og miljømæssige faktorer for at få et klarere billede af, hvad der bidrager til udviklingen af denne komplekse tilstand.

Nuværende forskningsfokus:

  • Genetiske undersøgelser: Forskere analyserer arvelighed og søger efter specifikke gener, som kan øge risikoen for at udvikle en skizoid personlighedsforstyrrelse.
  • Neurobiologiske studier: Neuroimaging og andre neurologiske testmetoder bruges til at identificere specifikke hjerneændringer eller mønstre af hjerneaktivitet, der er forbundet med skizoid personlighed.
  • Miljømæssige faktorer: Det undersøges, hvordan barndomstraumer, opvækstbetingelser og sociale interaktioner påvirker udviklingen af skizoid personlighedsforstyrrelse.

Mulige fremskridt fra forskning:

  • Forbedret diagnosticering: Finere værktøjer til diagnosticering kan hjælpe med tidlig identifikation og intervention.
  • Tilpassede behandlingsmetoder: Med en bedre forståelse af forstyrrelsen, kan forskerne udvikle mere effektive og personligt tilpassede behandlingsmetoder.
  • Forebyggende strategier: Opdagelse af risikofaktorer kan medføre udviklingen af forebyggende strategier for dem i risiko for at udvikle tilstanden.

Fremtidsrettet forskning er afgørende for at forbedre livskvaliteten for personer med skizoid personlighedsforstyrrelse. Med fortsatte investeringer i psykologisk forskning, kan vi håbe på at se en fremtid, hvor behandling og support er mere tilgængelig og effektiv.

Afslutning og opsummering: At anerkende og understøtte individer med skizoid personlighedsforstyrrelse

At anerkende og understøtte individer med skizoid personlighedsforstyrrelse er et væsentligt skridt i retning af at fremme deres livskvalitet og integrering i samfundet. En dybdegående forståelse af skizoid personlighedsforstyrrelse kan bidrage til en mere nuanceret tilgang til den enkeltes behov og tilpasninger, der kræves for at hjælpe dem.

For at hjælpe personer med skizoid personlighedsforstyrrelse effektivt, er det vigtigt at:

  • Opbygge en tillidsfuld relation: Profesionelle skal tålmodigt opbygge en relation baseret på tillid, da individer med skizoid personlighedsforstyrrelse ofte er mistroiske over for sociale interaktioner.

  • Individualiseret tilgang: Behandlingsplaner og støtte skal tilpasses individuelt, idet man tager højde for personens komfortniveau og præferencer.

  • Opmuntring til social interaktion: Det skal gøres skånsomt og respektfuldt, og der bør være støtte og forståelse til stede, da presset for socialt samvær kan virke overvældende.

  • Psykoedukation: Uddannelse om tilstanden kan være nyttig. Både for individet selv og dets nære relationer, således at man undgår misforståelser og stigmatisering.

  • Professionel støtte: Terapi, herunder samtaleterapi eller kognitiv adfærdsterapi, kan være hjælpsomt, især hvis det leveres af en terapeut, der forstår tilstanden og kan fungere uden at presse for kraftigt på for social interaktion.

  • Respekt for individets grænser: Det er afgørende, at man respekterer den enkeltes grænser og præferencer for soloaktiviteter eller nedetid.

Ved at udvise empati og forståelse kan samfundet som helhed skabe et inkluderende miljø, der anerkender og understøtter mennesker med skizoid personlighedsforstyrrelse. Der skal være en balance mellem at give dem plads til at være sig selv og støtte dem i at nå deres fulde potentiale på deres egne betingelser.

Til bloggen