Psykolog Andreas M. Jensen
Om mig
Jeg hedder Andreas, og jeg arbejder med hele mennesket, ikke kun et afgrænset område.
Mit udgangspunkt er altid at se hele billedet og finde præcis det, der kan skabe den største forskel for dig.
Siden 2016 har jeg arbejdet udelukkende online, og siden 2019 har jeg levet som fuldtidsrejsende med min familie, mens jeg har hjulpet mennesker verden over med at skabe dybe og varige forandringer i deres liv.
Hos mig er du ikke blot én blandt mange. Vores arbejde tager udgangspunkt i det, der betyder mest for dig lige nu, og sammen afdækker vi mønstre og muligheder, som måske har ligget skjult, men som kan ændre meget, når først de bliver tydelige.
Jeg møder dig med nærvær og respekt for din proces, og jeg er samtidig villig til at udfordre dig dér, hvor du har mest at vinde.
Alt foregår online via sikre opkald eller video, så du kan få hjælp, uanset hvor i verden du er.

Min terapeutiske tilgang & online terapi
I mit arbejde kombinerer jeg mange års erfaring med en dyb forståelse af menneskelige processer og en fornemmelse for, hvad der skaber reel forandring.
Jeg trækker på elementer fra kognitiv terapi, mindfulness, mentalisering og følelsesfokuseret terapi. Det afgørende er dog ikke metoden i sig selv, men at vi sammen finder den tilgang, der passer bedst til dig.
Mange af de mønstre, der præger vores liv i dag, er blevet skabt for længe siden. Nogle har hjulpet os fremad, andre holder os tilbage. I samtalerne skaber vi et rum, hvor du kan se disse mønstre tydeligt, forstå deres oprindelse og – når tiden er rigtig – erstatte dem med noget, der støtter den person, du ønsker at være.
.
Onlineformatet har jeg arbejdet med og forfinet siden 2016. For mange fungerer det lige så godt som fysisk fremmøde, og ofte bedre. Du sparer transport, kan sidde i ro i dine egne omgivelser, og vi kan arbejde sammen uanset, hvor i verden du befinder dig.
Her er der plads til hele dig, også de sider du måske sjældent viser andre. Sammen skaber vi et trygt og fokuseret forløb, der bringer dig tættere på det liv, du ønsker at leve.
Psykolog
Jeg har arbejdet bredt inden for psykologien – blandt andet i psykiatrien ved Affektivt Ambulatorium og på afsnit for personlighedsforstyrrelser i Holstebro og Skive/Viborg.
Siden 2016 har jeg drevet Worldwide Psychologist og udelukkende arbejdet med onlineterapi, hvor jeg har hjulpet klienter verden over med at skabe dyb, varig forandring.
Coach
Som coach har jeg arbejdet med både personlig udvikling og forretningsmæssig vækst – fra startups til veletablerede virksomheder.
Jeg har hjulpet med at udvikle stærke businessvisioner, skabe bæredygtig arbejdsglæde og balancere arbejdsliv og privatliv.
Derudover har jeg støttet familier i at opbygge frie liv uafhængige af faste arbejdstider og landegrænser.
Undervisning
Siden 2010 har jeg undervist og holdt foredrag for foreninger, virksomheder, universiteter, institutioner og skoler – med fokus på mental sundhed i alle dens aspekter.
Jeg har stået for kurser og oplæg for større virksomheder, altid med udgangspunkt i at skabe forståelse, motivation og konkrete redskaber til forandring.